Jakob OnLinejol.dk


Siden:
September 1998

Klik her hvis menuerne ikke virker...

Hjemmesidens historie

I efteråret 1998, da jeg fik min egen personlige IP-adresse med tilhørende subdomænenavn: jakob.gjk.dk, besluttede jeg at lave en hjemmeside. På det tidspunkt kunne jeg hverken HTML, JavaScript, ASP el. lign., så det blev med hjælp af Microsoft Frontpage 98, at min hjemmeside blev dannet. Den gang var det mest avancerede diverse Frontpage Server Extensions, som f.eks. en hitcounter, en gæstebog og en søgeside, men udover det, så var alle mine sider statiske HTML-sider genereret af Frontpage 98.

I sommeren 1999 installerede jeg Frontpage 2000 med det resultat, at ingen af mine Frontpage Server Extensions virkede. På det tidspunkt havde jeg dog arbejdet meget lidt med ASP, og besluttede mig for at udvikle nogle af elementerne i ASP. Det drejede sig f.eks. om min hitcounter og min gæstebog. På dette tidspunkt var ca. 90% af mine sider dog stadig statiske HTML-sider.

Det var først i efteråret 1999 og i starten af 2000, da jeg købte en ny computer og benyttede den gamle som server og samtidig installerede Windows Server 2000, at jeg for alvor besluttede mig til fuldstændig at redesigne min hjemmeside. Dette design (smukt eller ej) holdt frem til foråret 2003. Alle siderne bestod af ASP, og stort set alle teksterne var lagret i en database på min SQL Server. Desuden blev der brugt en del JavaScript diverse steder.

I foråret 2003, efter jeg var flyttet fra Grønjordskollegiet til Østerbro, begyndte jeg at anvende mit eget registrede domænenavn (jol.dk), og samtidig gik jeg igang med at lave min hjemmeside om til ASP.NET. Dette design er nu færdigt, og er det, som hjemmesiden er i dag. Alt på min hjemmeside er ASP.NET, og de fleste tekster er lagret i en SQL Server. Desuden har jeg lavet flere subsites med subdomæner til jol.dk. Jeg har endda gjort noget ud af udseendet (noget jeg normalt ikke gør så meget ud af), og har endda lavet et stylesheet til hver årstid, som automatisk bliver skiftet ud, når der skiftes mellem forår, sommer, efterår og vinter.

I løbet af 2011 og 2012 opgraderede jeg min hjemmeside til .NET 4.0, men for brugerne skete der ikke så meget synligt.

I løbet af 2021 justerede jeg lidt på farverne på hjemmesiden. Nogen mener de er blevet pængere (bl.a. mig selv). Funktionaliteten er dog fortsat den samme - også med at lave løbende farveskift fra 5 dage før til 5 dage efter et sæsonskifte. Farverne så nu således ud for de 4 årstider: forår, sommer, efterår og vinter.

Jeg håber at min hjemmeside er overskuelig, og at du synes den er interessant. Jeg vil blive meget glad, hvis du vil skrive en kommentar i min gæstebog.